Seeking the Bulletproof

Jeg slog mig lidt fri fra alle mine ansvar her til aften (opgaver, læsning, arbejde) og surfede på Internettet efter akademisk materiale af ren personlig interesse. Jeg læste et blog indlæg af Dinesh D’Souza, berømt forfatter, foredragsholder og debattør, desuden katolik – én af de mænd, der nok bedst kan udfordre den militante ateistiske elite repræsenteret ved Hitchens (som han faktisk debatterede med) og Dawkins m.fl..

Pointen, han med stor succes bygger op i dette indlæg, er: Jesus Kristus er Gud. Dette er jo nok det mest essentielle spørgsmål i kristendommen, og det er også dette spørgsmål, der skiller fårene fra bukkene i forhold til, hvem vi opfatter som kristne. Jehovas Vidner tror ikke, Jesus er Gud – altså er de ikke kristne.

D’Souza henviser til tre personer i sit indlæg (som for øvrigt er værd at læse, hvis du vil have mest muligt ud af dette indlæg). Han henviser til paven, der – før han blev pave – kaldtes Cardinal Joseph Ratzinger. Ratzinger havde/har stor respekt for den jødiske Neusner, der omtaler Jesus meget positivt – men Neusner forlader i sin store respekt for Jesus ikke sin jødiske overbevisning. Neusner vil således ikke acceptere Jesus som Gud, men kun som en stor vis læremester. Her falder Ratzinger/Benedict så tilbage på et klassisk C.S. Lewis-argument, at Jesus enten var en løgner og bedrager, en galning eller Gud selv, men aldrig efterlod han nogen med valgmuligheden “en meget vis mand”, fordi han åbenlyst for enhver påtog sig en guddommelig autoritet.

Så langt, så godt. Vi forstår D’Souza’s pointe, at selv hvis en vis jøde skulle tage konsekvensen af sine egne ord, så skulle han konvertere og bekende sig til Kristus som sin Gud. Det er dette spørgsmål, der er i D’Souza’s interesse.

Nu kommer jeg så med en tillægspointe, en ting jeg selv fandt meget interessant i samme indlæg (altså udover spørgsmålet om Kristus). Det skal naturligvis indrømmes, at jeg fandt denne pointe, fordi mit øje altid er på vagt for detaljer om netop dette emne – jeg tænker på fejringen af sabbatten.

Bemærk 1) hvilken betydning sabbatten har for Neusner og for Pave Benedict (set fra D’Souza’s perspektiv) og 2) hvordan de desuden fortolker Jesu forhold til sabbatten.

“And yet Neusner notes that Christ violates the old law, as when he says that actions are permitted on the Sabbath that were regarded as forbidden on the Sabbath. This is the basis of Neusner’s rejection of Christ as a fulfillment of the old covenant.

What gives Christ the right to change the old law? Neusner notes that Christ is not another liberal rabbi, seeking to bend the rules of the orthodox to make life easier (…) this provokes Neusner to ask, as if conversing with one of Christ’s disciples, “Is your master God?”

Pope Benedict finds this a penetrating question. (…) If Jesus is God, then obviously he has the right to say what the old law really means.”

(Kursiv og Fed er tilføjet)

For Neusner er bruddet på sabbatten netop dét, der afholder ham fra at acceptere Kristus som “opfyldelsen af den gamle pagt”. Med andre ord, så ville han tro på Kristus, hvis han (efter Neusner’s opfattelse) havde helligholdt sabbatten.

Pave Benedict er lidt mere uklar. Først kunne det se ud til, at han mener, Kristus ændrede på loven, så den passede med en anti-sabbat praksis. Men som du ser nederst i citatet, så er det egentlig ikke det synspunkt, han kommer med (igen, dette er så D’Souza’s skildring af debatten): Jesus har ikke ændret loven – har for så vidt ikke engang brudt sabbatten! – men har ved sin autoritet vist, hvordan loven (inklusiv sabbatsbudet) i virkeligheden skulle forstås.

Tillad mig at bygge et par argumenter op på denne baggrund.

1. Sabbatsbudet i Det Gamle Testamente kom fra Gud.
2. Det er den samme Gud i Det Gamle Testamente som i Det Nye.
3. Altså, så gav Det Nye Testamentes Gud sabbatsbudet.

Er du enig så langt? Ikke alle kristne vil følge mig så langt, da det er blevet en populær trend at se ned på Det Gamle Testamente, som om den virkelige Gud først åbenbarede sig i Det Nye. Læser man så faktisk Det Nye Testamente – en ting, mange kristne sjældent finder sig tid til – så ser man hurtigt, at der er en klar respekt for Det Gamle, ja, at Det Nye faktisk bare er skrevet i helt naturlig forlængelse af de ældre skrifter. Mottoet for denne blog er for resten en nytestamentlig henvisning til Det Gamle. (2 Tim 3,16-17) Altså må det ikke være svært for en seriøs bibeltroende at kunne følge mig så langt – at Gud i Det Nye var den samme Gud, som gav sabbatsbudet i Det Gamle.

Lad mig prøve at tage den et skridt videre:

1. Det Nye Testamentes Gud gav os sabbatsbudet.
2. Jesus er Gud i Det Nye Testamente.
3. Jesus gav os sabbatsbudet.

Punkt 1 var konklusionen på første argument. Hvis du ikke er enig i punkt 2, så kan du ikke kaldes ‘kristen’. Punkt 3 følger helt naturligt af punkt 1 og 2. Jeg kunne sikkert have stillet det anderledes op, men nu er vi da kommet hertil alligevel, hvor vi kan vide os sikre på at Gud er Gud, både i Det Gamle og i Det Nye; at Jesus Kristus er den samme Gud; at denne Gud (Jesus) gav os sabbatsbudet.

Jeg kunne bygge endnu et ræssonnement op efter samme opskrift og konkludere, at Jesus ved at bryde sabbatten enten måtte være forvirret eller en hykler. Faktum er dog, at Jesus aldrig brød sabbatten, men at han tværtimod var den eneste, der rigtig holdt den efter hensigten. Det er derfor umuligt, at Jesus på noget tidspunkt havde nogen intentioner om at slette budet fra loven, flytte dens hellighed til en anden dag eller degradere den til et venligt bonus-råd, der kun gjaldt jøder eller hellighedsentusiaster. Hans opgør var ikke mod ham selv og hans egne bud, men mod menneskebudene og forvrængningen, som farisæerne stod for. (Matt 15,7-9; Es 29,13-14)

Jeg er glad for at se, at selv paven til en vis grad har erkendt dette. Og hvis Neusner ellers gik med på, at Jesus holdt sabbatten, så ville også han føle sig nødsaget til at acceptere ham som Messias – men hvis Jesus brød den, så kan han umuligt være Messias i Neusners øjne. Deri er jeg enig med ham.

Til slut vil jeg bare lige bringe en sjov detalje, og det er måske ikke sidste gang, du kommer til at høre denne fra mig: Kristne, der læser bibelen, er enige om, at Jesus forudsagde Jerusalems ødelæggelse omkring år 70 e. Kr.. (Matt 24) Hvad læserne dog ofte overser er, at Jesus selvfølgelig regnede med, at hans efterfølgere stadig holdt sabbatten på det tidspunkt. (Matt 24,20) Men se dig om i dag, måske på dit eget liv – hvad betydning har sabbatten for kristne i dag?

Anvendte kilder:
http://news.aol.com/newsbloggers/bloggers/dinesh-dsouza
http://www.bibelselskabet.dk/danbib/web/bibelen.htm