The Pharisee’s Guide to Perfect Holiness – 3

Mine noter fra:

The Pharisee’s Guide to Perfect Holiness:
A study of sin and salvation. (ISBN: 0-8163-1075-0)
by George R. Knight.

Chapter 3. Unlawful Uses of the Law

“Men vi ved, at loven er god, hvis man bruger den, som lov skal bruges” (1 Tim 1,8 )
En forkert måde at bruge loven på er som middel til frelse.

Paulus: Loven er god.
“Så er loven da hellig og budet helligt og retfærdigt og godt.” (Rom 7,12)
Paulus neddegraderer ikke loven, men sætter den på sin rette plads.

Rom 1-3,23 forklarer syndens omfang, før den går til løsningen på syndens problem.
Rom 3.20 er et opgør med farisæisme: “For af lovgerninger bliver intet menneske retfærdigt over for ham; det, der kommer ved loven, er jo syndserkendelse.”
Dette tema skinner gennem alle Paulus’ skriverier. (Rom 4,15; Gal 2,16; 3,10-11)

“In short, the law reveals that there is a serious problem in our lives, but it offers no solutions. It simply leaves people with a death sentence hanging over their heads. Thus Paul got upset when people sought to use law to gain salvation. [Gal 3,1-3]“

Loven giver kun en dødsdom, men troen giver liv.
Loven er dog ikke overflødig af den grund, tværtimod. Rom 3,31: “Sætter vi så loven ud af kraft ved troen? Aldeles ikke! Vi gør loven gældende.”

Formålet med loven

1. At åbenbare Gud for os, den er et udtryk for Guds karakter.

2. At give en standard for, hvordan det ideelle menneske er.
Vi er skabt i Guds billede for at reflektere hans karakter. (1 Mos 1,26-27)

3. Loven er således den standard, verden skal dømmes efter.
(Se bl.a. Rom 2,12-16; Åb 14,6.7; Præd 12,13-14)

4. Loven giver intet håb, derfor er den et motivationsgrundlag til at søge Jesus.
Loven slår os ihjel, så vi flygter vi til Jesu kors for at få liv.
Gal 2,19: “For jeg er ved loven død for loven for at leve for Gud.”

5. En moralsk vejledning og standard for retfærdighed i det kristne liv.
Loven sender os først til Kristus, som frelser os (se 4)
- derpå sender Kristus os tilbage til loven for at opdrage os.

“The New Testament is clear that while the law is not a method of salvation, it does function in the converted Christian life as a normative definition of sin and a guide to Christian living.”

(Konsekvens: Når man vender tilbage til loven, er man sikker på, man er frelst. Ellers er man slet ikke klar til at komme tilbage til den, fordi man ikke har taget mod nåden.)

Dette er, hvad Paulus mener, når han siger, han er “under Kristi lov” (1 Kor 9,21)
(Under Kristi lov handler det ikke om frelse længere, men om at vokse i Kristus)
Det kristne liv er et lov-formet liv – ikke for frelsens skyld, men af hengivenhed.

“Wesleyan Melvin Dieter can suggest that for the converted person the law “becomes a gospel” as it lures us “to the life of love, which is the end of the law.”"

“it should be emphasized again that one of the greatest and most serious confusions of religious history is the failture to make a clear distinction between what one must do to be moral and what one must do to be saved.”

Farisæerne undervurderede synd og misforstod formålet med loven.
Derfor så de stadig loven som en direkte vej til frelse.

“Ellen White wrote that “it was possible for Adam, before the fall, to form a righteous character by obedience to God’s law. But he failed to do this, and because of his sin our natures are fallen and we cannot make ourselves righteous. Since we are sinful, unholy, we cannot perfectly obey the holy law.”"

“J.H. Gerstner expands on the above insights. “The Pharisees’ erroneous interpretation of the law [and law keeping],” he penned, “rested on an erroneous view of mankind. They regarded the fall of Adam as simply the first example of a person deciding wrongly; people can still live correctly after the fall if guided by the law.”

Den “rigtige” lov

De 10 Bud gælder ikke i hele universet.
Fx det 4. bud, sabbatsbuddet, snakker om skabelsen af jorden.
Loven, som vi kender den, er desuden addresseret til synderen. “Du må ikke slå ihjel” er ikke relevant for en engel, et væsen uden synd (og voldelig kreativitet).

Den bibelske betydning af “lov” varierer, men princippet bag alle love er enkelt:
1) Elsk Gud. 2) Elsk mennesker. “På de to bud hviler hele loven og profeterne.”
(Se Matt 22,34-40; 5 Mos 6,5; 3 Mos 19,18 )

Det mest basale princip bag loven er altså kærlighed.
Så loven reflekterer Guds karakter, eftersom Gud er kærlighed. (1 Joh 4,8 )
Alle love og regler fra Gud udspringer af én grundlov: Kærlighed.

LOV -> love (LAW -> laws), ligesom SYND -> synder. Farisæerne kan kun læse det med småt, de forstår ikke SYND og LOV, de forstår kun ‘love’ og ‘synder’.

Lovene (som udspringer af LOV) er udtrykt i negationer (“Du må ikke…”)
Men det grundlæggende princip (LOV) er positivt: “Du skal elske…”
Når vi kun forstår lov (ikke LOV), så tænker vi kun i negationer:
Matt 12,43-45: En mand tømmer sit liv, men fylder det ikke med noget positivt.
Matt 19,16-30: Den rige mand var dygtig til “Du må ikke“, men ikke “Du skal“
Matt 18,21: Peter ville egentlig vide, hvornår han ikke behøvede tilgive længere.

“Like Peter, we are more comfortable with the negative than the positive. We want to know when we have fulfilled our quote of goodness so that we can relax and be our normal selves. The negative limits the scope of rightousness and makes it humanly manageable and achievable. Thus legalists of all stripes must of necessity focus on the thou-shalt-nots.”

Nogen tror at kærlighedsbuddet er en undskyldning for at undgå “du må ikke”-buddene, men i virkeligheden er “du må ikke”-buddene en undskyldning for ikke at holde kærlighedsbuddet. Det er lettere at lade være med at hade end at elske.

Moralsk bevidste mennesker er træt af kristendommen,
fordi de altid ser den i sin legalistiske form a la hvad man ikke må
i stedet for i sin moralske form a la hvad man bør gøre.
Jesus: “Deraf kan alle vide, at I er mine disciple:
hvis I har kærlighed til hinanden.” (Joh 13,35)

“It is significant that Jesus never said that His disciples would be recognized because they kept the Sabbath, paid tithe, or took care of their health. Those items of conduct are important in Christian living, but they are not the core of Christian living.”

Kristent forhold til loven

Paulus gør aldrig op med loven, kun med den forkerte måde at bruge loven på.

Rom 6,18: “Befriet fra synden er I blevet trælle for retfærdigheden (…) For ligesom I lod jeres lemmer trælle for urenheden og lovløsheden, så I blev lovløse, skal I nu lade dem trælle for retfærdigheden, så I helliges.” Jak 2,12: “I skal tale og handle som mennesker, der vil blive dømt efter frihedens lov.”

James Stewart siger, legalisme (lovisme) har tre kendetegn:
1. Man tror på forløsning gennem menneskelig indsats.
2. Man har fortjeneste for øje (“a mercenary spirit”)
3. Man er “glad” for negationer (“Du må ikke…”)

Richard Rice siger, legalisme er decideret naivt,
fordi det undervurderer synds omfang og magt over os. (Rom 3,9; 5,12)
Desuden kalder han det syndigt, fordi det grunder i stolthed. (Rom 3,27; 1 Kor 1,29)

Ef 2,8-10: “For af den nåde er I frelst ved tro. Og det skyldes ikke jer selv, gaven er Guds. Det skyldes ikke gerninger, for at ingen skal have noget at være stolt af. For hans værk er vi, skabt i Kristus Jesus til gode gerninger, som Gud forud har lagt til rette for os at vandre i.” Gal 2,21: “hvis der kan opnås retfærdighed ved loven, er Kristus jo død til ingen nytte”

Frelsen forandrer ikke loven, men forandrer vores forhold til loven.
Frelsen sætter os fri fra lovens fordømmelse af os (Rom 8,1)
og giver os den rigtige motivation til at leve efter loven.
Denne forandring demonstrerede Zakæus (Luk 19,1-10)

“The Christian’s relation to the law is what the Bible refers to as the new covenant experience. Jeremiah and the book of Hebrews tell us that the ideal spiritual experience takes place when God puts His laws into our minds and writes them on our hearts. [Jer 31,31-34; Hebr 8,10]“

Derfor skriver Paulus, at “I er et Kristus-brev, der er blevet til ved vores tjeneste, ikke skrevet med blæk, men med den levende Guds ånd, ikke på tavler af sten, men i hjerter, på tavler af kød og blod.” (2 Kor 3,3) Dette ligger implicit i Jesu ord om, at “Den, der ikke bliver født på ny, kan ikke se Guds rige.” (Joh 3,3)

“The new attitude to God’s law is a sign that one has been redeemed by God’s grace.”