jump to navigation

Vil du se GUD? februar 13, 2008

Posted by Lars in Det Gamle Testamente, Herlighed, Karismatisme, Lovsang, Mennesket, Synd.
trackback

Af og til får nogle populære lovsange mig til at stoppe op et sekund og spekulere lidt på, om jeg egentlig burde synge. På den ene side kan jeg godt lide bare at lade mig rive med af musikken og stemningen og bare tænke på alt det, Gud nu har gjort for mig. På den anden side er jeg ikke så vild med ideen om at lægge hjernen helt på hylden, og det jeg synger skal da også helst give lidt mening, bare lidt.

En sang der på et tidspunkt fik mig til at spekulere var denne:

Open the eyes of my heart, Lord,
Open the eyes of my heart
I want to see you
I want to see you

Meget simpel sang. Mange synger gerne “I want to see you” med lukkede øjne. Det må være, fordi det er “hjertets øjne”, man prøver at se med. Jeg skal heller ikke udelukke, jeg selv har gjort det og vil gøre det igen.

Dybest set er det “at ville se Gud” dog et interessant ønske. Der er sikkert mange udover mig, der på et eller andet tidspunkt har tænkt, at hvis vi så bare fik ham at se, så ville al tvivl forsvinde, og troen altid stå fast. Faktum er dog, at vi så bare i stedet ville begynde at tvivle på, om vi nu også kunne stole på det, vi havde set. Og et helt andet aspekt er, at Satan har set Guds herlighed flere gange end noget menneske, og hans forhold til Gud er ikke just misundelsesværdigt.

Det er ikke alle kristne, der er lige ivrige efter at se Gud. Nogen ville være tilfredse med at få hans telefonnummer eller e-mailadresse, blive venner med ham på Facebook og tilføje en besked på hans “funwall”, måske “prikke” til ham? Mange vælgere prikkede til Fogh, Thorning og Søvndal under valgkampen i efteråret, og det virkede. Pludselig var politikerne kommet ned på vælgerniveau fra højeste sted.

En ting, der ofte slår mig, når jeg åbner i bibelen, er hvordan menneskene sjældent var særlig glade, når Gud endelig åbenbarede sig for dem. Sammenlignet med den overophedede begejstring, der kan fylde karismatiske kirker, når de mærker “Hans herlighed”, så var folkene på bibelens tid(er) temmelig meget imod at opleve Gud på nært hold. For dem var det “at se Gud” lig med døden.

Du ser det helt tilbage i begyndelsen af Det Gamle Testamente, hvordan det at have set Gud forbindes med døden. Tjek 1 Mos 16. Hagar blev behandlet skidt af sin misundelige ejer, Saraj, og hun løb ud i ørkenen. “Herrens engel” mødte hende og sagde, hun skulle blive med barn – det skulle ikke undre mig, om dette er, hvad engle har på hjertet i 90% af deres møder med kvinder – og derpå kaldte man brønden på det sted Be’er-Lahaj-Ro’i. Begrundelsen var, at Saraj angiveligt var benovet over at se Gud og være forblevet i live, sådan fremgår det i hvert fald af nogen oversættelser.

Vi tager lige en historie mere. Tjek Dom 13. Herrens engel kommer til Manoa, og gæt hvad han har at sige til hende. Hun hører om barnet, senere får hendes mand det bekræftet af samme engel.

Mens Manoa og hans kone så på det, v20 slog flammen op fra alteret. Herrens engel steg op til himlen i flammen, mens Manoa og hans kone så på det, og de kastede sig til jorden; v21 (…) Da forstod Manoa, at det var Herrens engel, v22  og han sagde til sin kone: »Nu skal vi dø, for vi har set Gud!« v23 Men hans kone sagde til ham: »Hvis Herren havde besluttet, at vi skulle dø, ville han ikke have taget imod vores brændoffer og afgrødeoffer eller ladet os se og høre alt dette.« (min understregning)

Tidligere i samme bog (Dom 6) havde Gideon en lignende oplevelse:

v22  Så forstod Gideon, at det var Herrens engel, og han sagde: »Ak, Gud Herre, nu har jeg set Herrens engel ansigt til ansigt!« v23  Men Herren sagde til ham: »Fred være med dig! Vær ikke bange, du skal ikke dø!«

Jeg har ikke lavet grundig exegese på nogen af disse passager, og jeg har endnu ikke adgang til det hebraiske (eller det har jeg faktisk, på biblioteket, men jeg har ikke meget gavn af det, da jeg ikke har lært sproget endnu). Men det står klart, at efter Adam og Eva blev smidt ud af Edens have, var det noget helt usædvanligt, hvis Gud viste sig. Ligesom det står klart, at hans ansigt er skjult for os i dag.

Guds herlighed er af en karakter, det syndige menneske – ja, selv det gudfrygtige, syndige menneske – ikke kan tackle. Skulle Gud vise sig for dig, så ville han nok kun vise dig skyggen af sin herlighed, måske nøjes med at sende en engel, som han gjorde i disse historier. Men selv da ville du blive grebet af frygt for det, som er så meget større og stærkere og – frem for alt – helligere end dig selv.

Alligevel står der hver lørdag/søndag (og sikkert også andre dage) en masse syngende og jublende mennesker og håber på at se Gud, som han virkelig er i al sin kraft og vælde. Den dag kommer, da vi nok skal få lov til dette, men vi er vist ikke helt klar endnu?

Kommentarer»

1. René Vester - februar 13, 2008

Hej Lars
Jeg må bare sige mig enig med dig. Jeg oplever på samme måde at vi ikke tænker over hvad vi synger. Vi er mere med på en følelse end på ordets betydning. Jeg tror at vi nogen gange får mere ud af at synge de gamle salmer af Brorson og Kingo. Der var mere teologisk dybde i dem end i mange lovsange. Men dem skal der selvfølgelig også være plads til.
Men tænk hvis vi virkelig mente hvad vi sang istedet for bare at føle en musisk følelse. Spændende tanker at læse.
René

2. Lars Dorland - februar 13, 2008

Jeg er lidt splittet, fordi når det gælder musikken og autenciteten, så føler jeg, at jeg udtrykker min tilbedelse mere ærligt og ægte, når det er i den genre, man kalder lovsang. Jeg har ofte sværere ved at synge salmesang med en fornemmelse af, at det kommer fra hjertet, da der er en vis barriere i det gamle sprog og den litterære vægt. Men den litterære vægt kan til gengæld være en styrke, hvis jeg på forhånd har dykket ned i salmen og er kendt med dens dybder. Dog savner jeg nok stadig lidt variation på den musikalske side.

Men overordnet set er jeg meget åben for forskellige former for tilbedelse, og jeg tror, at ligesom Gud taler til mennesker på forskellige måder, så tilbeder vi ham også tilbage på lige så mangfoldige måder.

3. Anne Storgaard - februar 14, 2008

Hej Lars.

Spændende post, der ramte noget, jeg længe har tænkt over 😉

Jeg vil erklære mig enig i dit synspunkt med, at vi ind i mellem glemmer at tænke over den virkelige mening ved de ord, vi synger. Tænker vi f.eks. over betydningen og konsekvensen af bastante ønsker som:

Please take from me my life
When I don’t have the strength
to give it away to You Jesus

Det er så stærke ord, at det ikke bare må blive floskler, som mister kraften.

Jeg synes nuikke, at det er tilfældet i “Open The Eyes…” Jeg tror ikke, at det skal forstås så konkret, som du udlægger det. Det kan jo også forstås som et ønske om at ville lære Gud bedre at kende, altså at se Ham med vores hjerter.

Random thoughts. Håber de gav lidt mening.
Tak for udspil og opråb!

Anne

4. Lars Dorland - februar 14, 2008

Ja, jeg er godt klar over, at “Open The Eyes of my Heart” ikke skal forstås konkret – bl.a. derfor jeg også nævner, at det hjertets øjne, vi skal se med. Sangen er lidt længere end det citerede:

To see you high and lifted up
Shining in the light of your glory
Pour out your power and love
as we sing Holy, Holy, Holy

5. Daniel - februar 20, 2008

Jeg kunne skrive meget om dette, men lad mig blot introducere den tanke, der er væsentligst for mig som reaktion på dit indlæg, Lars. Så kan folk selv tænke videre…

Johannes skriver, at “ingen har nogen sinde set Gud; den Enbårne, som selv er Gud, og som er i Faderens favn, han er blevet hans tolk…” og refererer naturligvis til Jesus.

Jesus selv siger det således: “Den, der har set mig, har set Faderen” (Joh 14,8).

Altså: Når vi gerne vil se Gud, skal vi kigge på Jesus. Som sangen fortsætter: “To see You high and lifted up” – altså korsfæstet som udtryk for den ultimative kærlighed.

Det vil jeg gerne se!

6. Lars Dorland - februar 20, 2008

@Daniel:

Jeg tror dog, du er mere skarpsindig, end forfatteren til sangen var, når du læser korsfæstelsens udtryk ind i den. 🙂

Tillad mig at uddybe: Hvis det er, hvad det vil sige at være “lifted up”, hvorfor synger vi så i så mange andre sange: “Lift him up!” En logisk følgeslutning ville være, at vi så har lidt for meget til fælles med folkemængden, Pilatus stod overfor.

Din pointe er jeg dog helt enig med. Hvis vi vil se Gud, så må vi vende blikket mod Kristus.

7. Serina - februar 20, 2008

Haha, slik har jeg aldri tenkt på den sangen før. At jeg bokstavelig ba om å få se Gud i hans fulle herlighet.

Jeg har alltid tenkt at det jeg ber om er å få se mer av Gud i mitt liv, at han skal virke gjennom meg. Og at jeg vil se ham “High and lifted up” i min hverdag og i min relasjon til andre..

8. Daniel Birch - februar 22, 2008

Tak for de pæne ord om mit intellekt, Lars 🙂

Men ironien i evangeliet er jo netop, at Jesus blev “ophøjet” ved at blive hængt på et kors. Jesus spiller selv på dette i Joh 8,28 og 12,32. Altså at jøderne, som korsfæstede ham, uden at vide det var med til at “ophøje” ham til beskuelse for verden.

Men det er ikke fremmed for bibelsk terminologi at “ophøje” Gud – prøv at søge på ordet “ophøje” og se alle de gode tekster, som kommer frem.

Hvad sangens forfatter har tænkt, skal jeg dog nødig gøre mig klog på!

9. Lars Dorland - februar 22, 2008

Hmm ja. Det kan jeg godt se. 🙂 Jeg skal heller ikke kunne sige, hva der ligger til grund for sangen. Men det er måske også fint nok, at der er flere muligheder for fortolkning.


Skriv en kommentar